Agilitytræning
Agility er for alle hunde. I sin ideelle udførelse kræver sporten harmoni og fuldstændig forståelse mellem hund og fører. Det er derfor nødvendigt med en ballast af lydighed og træning, før man begynder at deltage i denne sportsgren. Der er masser at godt samvær både mellem hund og fører men også på det hold man går på.
I Thisted har vi trænet Agility siden 1995. For at komme i gang, skal du gennemføre et hvalpekursus gerne i DcH Thisted.
Agility Program
Ved agilitykonkurrencer inddeles hundene i 3 størrelser:
Lille klasse med en skulderhøjde op til 34,99 cm.
Mellem klasse med en skulderhøjde fra og med 35,00 cm til og med 42,99 cm.
Stor klasse med en skulderhøjde fra og med 43,00 cm.
De 3 størrelser konkurrerer ikke mod hinanden.
De officielle klasser omfatter både Agility og Spring klasser.
I Agility klasserne er alle forhindringer med.
I Spring klasserne kun forskellige former for spring, tunneler og slalom.
Endvidere tilbyder DcH de uofficielle klasser junior og senior.
Både Agility og Spring er inddelt i forskellige klasser:
Klasse 1 er for nye hunde.
Klasse 2 er for mere trænede hunde.
Klasse 3 er den højste klasse i DcH.
Åben klasse. Alle kan deltage i åben klasse. Resultater opnået her tæller med til kvalifikation til DcH’s årlige Danmarksmesterskab.
Oprykningsregler:
Klasse 1 til 2: 8 fejlfrie gennemløb, heraf mindst 4 i agility.
Klasse 2 til 3: 6 fejlfrie gennemløb, heraf mindst 3 i agility, samt placering blandt de 20% bedste oprundet ud af antal deltagende hunde i klassen.
For oprykning kræves AG gennemløb under mindst to forskellige dommere.
Hunden kan kun deltage i den klasse, hvor den hører til og resultaterne beregnes hver for sig i Agility og Spring.
Forskellen mellem klasserne kendetegnes ved banens sværhedsgrad og hvor hurtigt hunden skal gennemføre løbet. Der er bestemte regler for hvilke fejl man kan få, f.eks. hvis hunden river dele af et spring ned, forlader forhindringer den skal forcere i utide mv.
På samme måde kan man få vægringer hvis hunden f.eks. løber udenom et spring. Endelig er der en række ting og omstændigheder, der gør, at hunden kan diskvalificeres, f.eks. hvis den tager et forkert spring i forhold til den bane som dommeren har lavet.